EFTER

FUEL_Processen_Poster_01_450px

Kapacitetsforandring organisation og individ – meningsfyldt kapacitetsforandring og eksekvering.

FUEL_Model_16Organisatorisk perspektiv

Nu skal alle de konkrete handlinger skabe organisatoriske forbedringer, i forhold til det strategiske projekts ambitioner. Medarbejderne præsenterer konkrete nye og relevante ideer i forbindelse med det strategiske projekt. Samtidig gør virksomheden klar til, at den organisatoriske læring indkorporeres, lagres og værdsættes i virksomheden. Det er vigtigt, at den nye viden vandrer mellem medarbejderne og siver ud i organisationen. Der drages konsekvens af de erkendelser, som processen har afstedkommet.
Ledelsen skal her vise sit værd som rollemodel ved at efterspørge, værdsætte og anvende den nye viden i praksis. Der arbejdes med den konkrete organisering og med de ledelsesmæssige metoder, som kan understøtte og optimere det tillærte og sikre kapacitetsændringen. Her vil være tale om skabelsen af nye funktionaliteter, der sikrer fremdrift, skabelsen af nye systemer, fora og teams.

FUEL_processen_E_I_200.jpgIndividuelt perspektiv

Medarbejderne ”vender hjem” til virksomheden og virkeligheden og kan anvende den indhøstede viden og erfaringer i deres nuværende funktion og organisatoriske virkelighed. Den nye viden anvendes i eget fagligt område, men også i andre sammenhænge i virksomheden. Medarbejderen vokser mærkbart ved kapacitetsændringen, da han eller hun har oplevelsen af at blive taget alvorligt og reelt værdsat. Nu skal den nye læring afprøves og anvendes, og virksomheden har gjort klar hertil. Samtidig deler medarbejderen ud af sine erfaringer med den opnåede læring til kolleger, chefer og andre relevante personer i virksomheden. Medarbejderen har en meningsfuld oplevelse af en socialisering ind i et praksisfællesskab i virksomheden, gennem den aktive anvendelse af ny viden. Det er en dannelsesrejse for medarbejderen: Dennes referencerammer ændres og dermed også den grundlæggende opfattelse af viden og erkendelse. Det er en oplevelse af sammenhæng, og det tillærte bearbejdes yderligere med henblik på at kunne være åben og tillære sig ny læring. Medarbejderen erkender gennem denne proces, hvordan han eller hun lærer bedst. Og det er en vigtig erkendelse. På denne måde opnås der klarhed over, hvordan magt og modstand influerer på erfaringsdannelse og læring. Der er tale om medarbejdere, der vokser, og meningsfyldt handler, tænker og lever, hvor de er og udfolder deres maksimale ydeevne.

FUEL_processen_E_F_200.jpgFagligt perspektiv

FUEL Danmark og virksomhedens medarbejdere vurderer og måler graden af den opnåede faglige kompetence og kapacitet og sammenligner denne med det forventede udbytte og niveau. Der gennemføres måling af medarbejdernes egen vurdering af, hvor godt de mestrer en ny disciplin. Nu skal fagligheden integreres i den organisatoriske virkelighed og anvendes. Medarbejderne dokumenterer anden udvikling af deres faglighed set ud fra et anderledes og meningsfyldt perspektiv.. FUEL Danmarks konsulenter giver deres bud på deltagernes faglige niveau inden for den pågældende disciplin med fokus på anvendelsen heraf. Medarbejderne har selv fået en dyb indsigt i deres eget faglige niveau. Og med til denne indsigt hører en erkendelse af egne styrker og forbedringspotentiale.

FUEL_Model_16Læringsperspektiv

Det er vigtigt, at den videre implementering samtidigt bliver begyndelsen på en ny læringsproces. Den nye viden og erfaring åbner op for at se læring som en dynamisk størrelse, som giver resultater. Med kapacitetsændringen for medarbejder og organisation får alle de involverede en oplevelse af, at læring virkelig giver mening og er værdifuld. Læring sker i samspillet med andre mennesker i de organisatoriske sammenhænge, og medarbejderne stiller nye krav til sig selv og til hinanden. Medarbejderne er blevet klogere på egne forhold og lever deres læring.
Virksomhed og medarbejder har fået en lærerig erfaring og erkendelse, af at læring ikke bare er en nytteorienteret og instrumentel størrelse, men er en dynamisk og dyb indsigt i viden, mening og sammenhæng. Og vel og mærke uden oplevelsen af tvang, tidspilde og organisatorisk ligegyldighed. Medarbejderne har fået skærpet deres opmærksomhed og er optaget af, hvordan de praktiserer friheden i liv og arbejdsliv.

Læs videre om “Lærings” processen

Lean Læring & FUEL

LEAN Læring er en metode, der giver virksomheden en samlet tilgang til, hvordan man etablerer sine uddannelsesprocesser og minimerer spild.

FUEL Processen med tilhørende målepunkter og værktøjer er fra starten designet med inspiration fra de 5 klassiske LEAN-principper:

1.  Skabe værdi

2.  Undgå spild

3.  Opbygge en værdiskabende proces (Value Stream)

4.  Skabe Flow – så slutkunden får værdi

5.  Perfektion – gennem løbende forbedringer

Ovenstående principper udmønter sig i følgende egenskaber i FUEL Processen:

ad 1)    Den ultimative værdi drives af den 4-dobbelte bundlinje

ad 2)    Nedbring af læringsspild, på op til 80 %, jagtes løbende gennem målinger og monitorering af meningsfuldhed for organisation og medarbejdere

ad 3)    Den værdiskabende proces styres gennem FUEL processen, der tager sit udgangspunkt i de strategiske mål for den 4-dobbelte bundlinje. Disse mål vil stille krav til til de processer, der sikrer en sammenhæng mellem Kapacitetsforandring-Kapacitetsopbygning og Kapacitetsanalyse.

ad 4)    Der skabes flow gennem de 4 faser Før-Under-Efter- Læring, hvor hver delproces stiller krav til den følgende proces, med hensyn til Organisationsbehov, Medarbejderbehov, Fagligt behov og følgelig Læringsbehov.

ad 5)    Da alle aktiviteter er opbygget som processer med konkrete mål for udbytte, er der skabt grundlag for at styre efter løbende forbedringer gennem hele projektforløbet.

 

 

Kapacitetstrin for individ og organisation

Ifølge UNESCO er følgende 5 forhold væsentlige for at skabe livslang læring:

1. At læring knytter sig til den enkeltes hele liv

2. At læring leder til en systematisk og fortsat opkvalificering af færdigheder, viden og holdninger knyttet til det omgivende samfunds omskiftelige krav

3. At læring har som ultimativt mål at fremme den enkeltes selvudfoldelse

4. At læring er afhængigt af hvorvidt den enkelte formår at engagere sig i selvstyret læring

5. At læring inddrager både formelle og uformelle læringsformer

Især punkt 1, 3 og 4 er væsentlige for ideen om livslang læring. Uden inddragelse af personens hele liv, dennes evne til selvstyret læring samt et selvudfoldelsesmål, bliver der tale om mere tvangsmæssig læring. Er der ikke fokus på disse tre meningsfaktorer, vil det enkelte individ være mere styret af ydre samfundsmæssige krav og forventninger end af individets egne læringsmål og dannelsesidealer. Selvstyret læring på et højere niveau er at kunne sætte kritisk fokus på grundlæggende antagelser, værdier, dannelses – og menneskesyn. FUEL Danmark har integreret UNESCOs tanker i vores arbejde med kapacitetsændringer.

Megen kompetenceudvikling i dag tager udgangspunkt i og forholder sig til deltagernes egne livserfaringer, og undervisningsformen, når man modtager læring, er grundlæggende deltagerstyret. Parolen lyder groft sagt: De voksne har lært nok, de sidder inde med et væld af erfaringer og meninger. Således skal der blot hjælpes med at strukturere disse erfaringer og meninger for den voksne medarbejder.

FUEL Danmark ønsker, ud over at knytte almen faglighed og kontant viden til den enkelte medarbejder, at kreere et frirum. Et rum hvor voksne medarbejdere kan følge deres erkendelseslyst, og hvor de kritisk spørger til de grundantagelser, de har i deres daglige virke, og som deres hverdagsbevidsthed er styret af. Der skabes hermed forudsætningen for en afklaring af medarbejderens egen kapacitet ved at kigge på egne erfaringer, egne ressourcer og meningskompetence.

Kapacitetsbegrebet bliver anvendt for både individ og organisation, således at udfordringer og problemstillinger ikke bare er et individuelt anliggende. Kapacitetsbegrebet åbner op for at stille skarpt på de værdier, procedurer og logikker, som organisationen arbejder inden for, og som danner baggrunden for medarbejdernes arbejdsliv. Kapacitetsbegrebet har fokus på vigtigheden af rammebetingelserne i individets omgivelser og på at ansvaret for den enkeltes dannelse, visdom, læring og udvikling er viklet ind i ydre rammebetingelser.

Kapacitetsbegrebet er nøje forbundet med vores læringsdefinition og anvender følgende trin i alle vores processer og produkter: Kapacitetsafklaring- kapacitetsopbygning og kapacitetsændring.

 

kapacitets trappe

Alle vores forløb i arbejdet med ledelse, HR og organisation starter med en kapacitetsafklaring for medarbejder og organisation. Hermed etableres den læringsmæssige ”åbningsbalance”.

FUEL Danmarks egen kapacitet – det kan vi!

Når det skal lykkes

Når organisationer pludselig bevæger sig fremad med stor kraft, både i forhold til egne tidligere præstationer og målt i forhold til sine konkurrenter, er der normalt 3 indledende forhold, der normalt springer en i øjnene:

1. Ledelsens engagement!
2. Ledelsens engagement!
3. Ledelsens engagement!

balance

Ledelse er nødvendig. Men det er ikke tilstrækkeligt at have en ledelse med engagement. Ledelse er meget mere! Vi lever i en tid, hvor medarbejdere er veluddannede, selvstændigt tænkende, innovative entreprenører og generelt ansvarsfulde med lyst til spændende udfordringer og livslang læring. Det stiller krav til ledelsen.

Der er generelt tale om et fantastisk potentiale, som fra ledelsens side skal tages alvorligt og iscenesættes, ellers vender medarbejderne deres opmærksomhed imod egen strategisk karriereudvikling, som ikke nødvendigvis kommer virksomheden til gavn. Virksomheden skal kunne stille skarpt på egen metode for at kunne formulere og eksekvere strategiske projekter, der rummer hele virksomheden. De strategiske projekter er sammenhængskraften imellem de nuværende reelle udfordringer og de strategiske ambitioner. Ledelsens kommunikation og adfærd skal give god mening for den enkelte medarbejder.

Det sikrer en ambitiøs udvikling af medarbejderne således, at nye metoder og forbedret adfærd kan øge den organisatoriske præstation. Det er her god ledelse skal stå sin prøve. Hvis engagementet udebliver, og de organisatoriske forhold ikke er på plads, sker der normalt det, at medarbejderne laver en mental fyring, først af den øverste ledelse og derefter af den nærmeste ledelse. En sådan tilstand efterlader en grobund for uproduktiv snak og efterfølgende en ”legitim” mulighed for, at medarbejderen anvender sit potentiale til alt muligt andet uden for virksomheden. Listen er lang og omfatter for tiden: Eksterne MBA uddannelser efter eget valg, triatlon, bygge eget hus m.m.

Hvis strategiske projekter skal være en succes, skal de forventede resultater indfries. Det kræver god ledelse og dygtige medarbejdere. Medarbejderes energi og lyst til at lære er afgørende for, at de nye indbyggede tiltag i de strategiske projekter skal kunne etableres i praksis. Ledelsens opgave er at tilse, at den nye kapacitet er til stede i organisationen og gøre plads til anvendelsen heraf. Det kræver en ledelse som involverer sig direkte i at skabe organisatorisk læring. En ledelse der går forrest som rollemodeller.

FUEL-processen hjælper ledelsen med at iscenesætte, eksekvere og monitorere den nødvendige organisatoriske læring og biddrager således til at det lykkes.