X-Faktor

X-faktor – FUEL processen eksekverer dit organisatoriske behov for ny kapacitet inden for områder som:

Integreret Projektledelse – når projektledelse får maksimal organisatorisk effekt
Strategiimplementering – når organisationens intellekt anvendes og forberedes til de nye slag der skal vindes
Bestyrelsesarbejde – om at iscenesætte den organisatoriske optimering
Kommunikation – om skabelse af den meningsfyldte dialog i virksomheden
Medarbejderudvikling – kapacitetsforandringer der minimerer stress, sygefravær og øger personlig vækst

Resultatet af en FUEL proces

Hvad har FUEL processen leveret:

 

FUEL_Model_16Organisatorisk perspektiv

Virksomheden har opnået en øget præstationsevne, hvor den engagerede ledelse skaber rum for læring og anvendelse af den nye viden i hele virksomheden. Virksomheden har fået løftet den mentale produktivitet, hvilket betyder, at man har en viden om, hvordan hele organisationen arbejder med nye ideer og skaber nye metoder. Samtidig har organisationen med FUEL-forløbet fået en gruppe medarbejdere, som mestrer de ønskede kompetencer, og som kan lære fra sig.

FUEL_Model_16Individuelt perspektiv

Medarbejderne spørger nu ikke bare hvad virksomheden gøre for dem, men hvad de kan gøre for virksomheden. Medarbejderne har oplevet en ”vækkelse” som sætter arbejdslivet ind i et nyt perspektiv. Medarbejderne tænker frihed under ansvar på en anden måde. De er optagede af, hvad denne læringsproces har betydet for deres fremtidige jobfunktion og fremtidige læringsbehov.

FUEL_Model_16Faglighed

Alle medarbejdere har fået erkendelsen af, at faglighed ikke kun omhandler et kompetenceløft, men reelt set er et kapacitets- og dannelsesløft. At have været igennem et FUEL-forløb er også at have stiftet et dybt bekendtskab med begreber som: erkendelse, viden, tænkning, visdom og dannelse. Fagligheden er med andre ord blevet sat ind i en sammenhæng. Dette er medvirkende til, at medarbejderne har oplevelsen af at være i nærværende praksisfællesskaber, når de arbejder i virksomheden.

FUEL_Model_16Læringsperspektiv

FUEL-processen indeholder mere end 100 opmærksomhedspunkter, som løbende bliver monitoreret, evalueret og delt med medarbejderne og virksomheden. Læringsdefinitionens opfyldelsesgrad vurderes for såvel medarbejdere som for organisation med reference til at den 4-dobbelte bundlinje og projektets ambition. Sammen arbejder vi med at sikre, at investeringen i læringsforløbet bliver varig, således at engagementet og passionen holdes ved lige.

UNDER

FUEL_Processen_Poster_01_450px

Kapacitetsopbygning for organisation og medarbejder

 

FUEL_Model_16Organisatorisk perspektiv

Der har været afholdt et antal nøje tilrettelagte læringsaktiviteter, der har været eksekveret stramt i forhold til det forventede resultat. Undervisningen skaber den fornødne refleksion over brugen af den nye viden. Alle medarbejdere bygger videre på det tillærte, og der måles om organisationen er blevet klogere på sig selv. Forløbet har afstedkommet en række erkendelser og antagelser hos organisationen, der kollektivt fører til nye brugbare beslutninger.

 

 

 

FUEL_Model_16

Individuelt perspektiv

Den enkelte medarbejder er blevet klogere på sig selv. Medarbejderen har tænkt nye og meningsfulde tanker og har med sine kolleger deltaget i undringsfællesskaber. Disse har på afgørende vis skabt nye og gyldige metoder og løsninger, som optimerer den organisatoriske præstationsevne.

 

 

 

 

FUEL_Model_16

Fagligt perspektiv

Medarbejderen har været igennem et forløb, hvor de nye discipliner er blevet trænet. Herudover bliver den nye faglighed afprøvet i virksomheden, således at der reflekteres under forløbet og i praksis. Den nye faglighed deles og udfordres blandt kolleger og kunder.

 

 

 

 

FUEL_Model_16Læringsperspektiv

Medarbejderne italesætter og visualiserer løbende, hvad de har lært i relation til det meningsfyldte perspektiv, således at det lærte kan tilrettes og justeres i forhold til brugbarhed og praksis.

 

 

 

Læs videre om “Efter” processen

Mission og vision

Mission

Vi leverer en resultatskabende og meningsfyldt læringsproces (FUEL), som integrerer organisation, medarbejdere, læring og faglighed gennem målrettet organisatorisk eksekvering.

Vision – 2018

Vi har revolutioneret tænkningen inden for anvendelse af viden og læring.

 

Det brænder vi for

fuel-ildVi er drevet af ønsket om at sætte en ny dagsorden for meningsfuld voksenuddannelse i Danmark.

Vi er skabt på et fundament af nysgerrighed og undringsfællesskab, som også er udgangspunktet for vores egen naturlige og kontinuerlige læring og udvikling. Vi ønsker at være rollemodeller for den læring og udvikling, som vi udfordrer og tilføjer andre.Vi har modet til at efterspørge den gensidige meningsfyldte forpligtelse medarbejder og organisation imellem, som er nødvendig for at kunne få bugt med de foruroligende 80 procents tabt læring, som i dag normalt er resultatet af al voksenuddannelse i Danmark. For at kunne løse den udfordring fokuserer vi i alle vores læringsforløb målrettet på Før-fasen og Efter-fasen, på forberedelse og anvendelse, for at kunne sikre at ny læring bliver varig og meningsfyldt.

Med vores fokus på kapacitet og mening, fremfor på almindelig kompetenceudvikling, vil vi være medvirkende til at skabe engagerede, mentalt produktive og klogere medarbejdere og organisationer. Vi tør stille krav til medarbejdere og organisationer, som er nødvendige for at kunne tage ansvaret for egen læring og udvikling alvorligt. Båret af entusiasme, begejstring og handlekraft arbejder vi for at hjælpe organisationer med at nå deres forretningsmæssige mål og samtidig sikre medarbejdernes individuelle behov.


Vi har udviklet en forretning, hvis mål det er at være trendsættende for den moderne effektive organisation ved at levere høj værdi i alle processer med minimalt spild af tid og ressourcer. Vi arbejder målrettet for at kunne tilbyde processer og projekter, hvor vi udstikker inspirerende rammer for tid, forberedelse og fordybelse, som kan gøre læreprocessen banebrydende, dyb og vedblivende for alle involverede

Læs mere om hvordan din virksomhed kan styrke sin konkurrenceevne.

Mental Produktivitet

Performancekultur – med Mental Produktivitet
– Et biddrag til udvikling af den danske konkurrenceevne

Situation

Danmarks produktivitet i såvel private som offentlige virksomheder bliver idag udfordret eller er for nedadgående. Vi må erkende, at for de fleste offentlige og private virksomheder er den største omkostning ikke længere fabrikken og maskinerne, men gage!
Så der skal arbejdes med den post i budget og regnskab. Vi skal altså skabe mere værdi pr. lønkrone for at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Det er tiden at erkende, at vi er i et paradigmeskift, og det handler nu om at stille krav i forhold til, at vi er et vidensamfund, hvor en væsentlig værdiskabelse sker mellem ”ørerne” på danske medarbejdere.
Paradigmeskiftet går fra at vi har kunnet optimere vores produktivitet ved at optimere vores fabrikker, investere i traktorer og mejetærskere til at erkende at vores væsentligste og mest sikre vej til at øge produktiviteten er ved at optimere måden vi tænker og handler på – en udfordring af de ”mentale processer” i vores virksomheder.
Derfor Mental Produktivitet som afløser for den fysiske værkstedsproduktivitet.
Vi skal til at stille krav til udvikling og anvendelse af viden, der konkret kommer til udtryk i nye produkter, som kunderne vil betale en høj pris for, samt designe nye og betydelig mere effektive organisatoriske processer, der leverer markant mere værdi for færre omkostninger. Det giver et nyt syn på organisering, der igen kalder på nye mindre stive organisatoriske strukturer.
Hertil skal tilsættes et lederskab, der understøtter ”People Business” og gør anvendelse af medarbejdernes iboende kapacitet, der kan frisætte deres inderste ønsker om forbedringer. Ikke kun forandringer. Og sidst, men ikke mindst, integration med moderne og begavede IT-løsninger, der kan optimere de organisatoriske processer. Alt i alt en økonomisk vækst gennem optimering af den organisatoriske ydeevne, der er skabt ved at fokusere på udvikling af Mental Produktivitet. Billedligt talt ser vi organisationen som en stor samarbejdende og effektiv hjerne! Når organisationer kommer i den tilstand, rykker de hurtigt både i forhold til egne tidligere præstationer og i forhold til deres nærmeste konkurrenter.

Behov – Det kan lyde ”blødt”

Men en udvikling af den organisatoriske mentale produktivitet kalder på disciplin, en ny evne til at stille krav og opstilling af nye organisatoriske målepunkter. Det kan omfatte design af en KPI struktur, der monitorerer produktivitetsudvikling gennem medarbejdernes tænkning, viden og passion for deres kunder og deres arbejdsplads. I virksomheder, der kan skabe den selvtænkende og engagerede organisation, opleves en markant vækst i forbedringsforslag fra medarbejderne. Da forslagene kommer fra medarbejderne selv, bliver de udført i praksis, til gavn for kunderne med en efterfølgende synlig effekt, der kan måles på de finansielle resultater.
En ny ledelsesdisciplin sikrer organisering og implementering samt effektvurdering af medarbejdernes evne til at tænke og implementere nye forslag og forbedringer, der konkret kan aflæses i organisationens samlede resultater og dermed dens konkurrenceevne. Der ses også andre spændende effekter. Eksempelvis en stigende kundetilfredshed. Kunderne kan mærke, at der bliver tænkt på dem! Det smitter af på medarbejderne, og det viser sig på den del af virksomhedens målesystem, der overvåger medarbejdertilfredshed og medarbejderstolthed. Hvis man som virksomhed måler på disse parametre, vil man kunne konstatere en øget tendens. Summa summarum sker der en systematisk kulturudvikling, hvor medarbejderne som noget nyt oplever, at de bliver påskønnet for at tænke og få tanken gjort til virkelighed.

Men det er ikke en rejse på ledelsesmæssig fribillet. Inden ovenstående tilstand er opnået, og resultaterne kommer, er der foretaget en skarp ledelsesudvælgelse efterfulgt af en ledelsesudvikling med retning.

FUEL support

FUEL Danmark bygger på 15 års erfaringer fra arbejdet med virksomheder, hvor ambitionen er sat på skinner af ledere der har været indstillet på at lære nyt, og sammen med resten af medarbejderne har skabt et engagement og fornyet klogskab, der har udviklet deres virksomhed fra at være almindelig grå og kedelig til at blive excellent. En del af hemmeligheden er skabelsen af en ledelseskvalitet, der understøtter og stiller krav til fremadrettet produktivitetsudvikling, med medarbejderne i centrum.

Eksempler på ydelser:

Et program for organisatorisk optimering og Mental Produktivitet
Vi faciliterer virksomhedsforløb på fra ½ år til 1 1/2 års varighed, eksempelvis med følgende temaer:

• Den ægte strategiske ambition, ledelsesengagement og evner sammenholdt med organisationens nuværende kapacitet

• Skabe rum for tænkning: ” at turde være klog”

• Den eksemplariske dialog: en metode der understøtter Mental Produktivitet

• Metoder til helhedstænkning og opstilling af performanceindikatorer

• Selvindsigt i den nuværende performancekultur og organisatoriske ydeevne

• Organisatorisk design og skabelse af undringsfællesskaber – den refleksive organisation

• Organisatorisk klogskab. Den kontinuerlige stræben efter nye brugbare erkendelser – et ledelsesanliggende i viden- intensive organisationer

• En løbende dannelsesrejse for individ og organisation med fokus på mening, nye erkendelser og målbare resultater

• Træning og praksis i kapacitetsafklaring, kapacitetsopbygning og kapacitetsforandring

• Løbende rådgivning, supervision og tilsyn med den organisatoriske udvikling og anvendelse i daglig praksis

Mental Produktivitet – workshop

• Introduktion til Mental Produktivitet og en 360 graders light analyse af jeres nuværende metoder og kultur – er der en farbar vej for jeres organisation?

• Optimering af organisationens HR – initiativer.

• Organisatorisk – bliver nye kompetencer hilst velkommen og anvendt i praksis?

• Undringsfælleskaber – en metode til ”mental teambuilding”, om at skabe koblinger og associationer

• Hvordan kan jeres organisation drage fordel af FUEL-processen?

Partnere

 _AM23383Allan Ahrensberg

Allan Ahrensberg. Uddannet civilingeniør i kemi 1981 fra DTU. Eksamensprojekt i optimal og adaptiv styring af dynamisk kemiske processer og anlæg.

Ansat på CBS til at gennemføre projektet: “Erhvervsøkonomers Kvalifikationsforhold” (1982). Fra 1982 til 1984 ansat på DTU Kemiteknik som videnskabelig medarbejder med opgaven at udvikle en programpakke til estimering og styring af kemiske processystemer.

Fra 1984 til 2007 ansat i DIEU (nu Mannaz) og fra 1988 som en del af direktionen. Har i den periode leveret organisations- og lederudvikling til dansk erhvervsliv og centrale statslige virksomheder med ansvar for blandt andet konsulentydelser og projektledelse.

Har undervist mere end 2.000 ledere i Excellence og mere end 200 i “Lean Ledelse i Servicevirksomheder”. Har endvidere erfaring med sparring til direktionsmedlemmer og har haft fornøjelsen af 5 hold topledere, der har deltaget på DIEU’s VL-seminarer.

Har faciliteret direktioner i anvendelsen  af EFQM Excellence Metode, som en velafprøvet proces til opnåelse af vedvarende og forbedrede forretningsresultater – målt med den 4-dobbelte bundlinje – gennem styrkelse af organisatorisk optimering ved meningsfuld eksekvering.

Medstifter af og bestyrelsesmedlem i Den Danske Kvalitets Pris samt medlem af bedømmelsesudvalget fra midten af 90’erne.  Deltog i 1997 i etableringen af Kvalitetsprisen for den Offentlige Sektor, der havde sin start i Finansministeriet og senere blev overflyttet til SCKK.

Har siden 1996 haft samarbejde med EFQM . EFQM blev etableret i 1990 med det formål at udvikle konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og står bag Excellence Modellen, der i dag anvendes af mere end 30.000 organisationer.

Har siden 2000 deltaget i EFQM Award Jury, som udvælger de bedste virksomheder i Europa målt ud fra kriterierne i Excellence Modellen, der blandt andet stiller krav om konstant stigende værdiskabelse og produktivitet over 3 til 5 år.

Har siden 2007 arbejdet som facilitator og inspirator for virksomheder, hvor direktion, ledelse og medarbejdere har en velbegrundet ambition.  Har anvendt FUEL-pricipperne i strategiske projekter for danske og europæiske virksomheder.

 

_AM23418Maximilian Kromann

Cand phil i Filosofi og Master i HR og Voksenuddannelse

Har i en årrække været direktør og konsulent i Filosofgangen. Har her arbejdet med udvikling og implementering af FUEL læringsværktøj til optimering af læring og meningskompetence i organisationer og virksomheder, f.eks organisationsudvikling med anvendelse af FUEL principperne hos Det Europæiske Miljøagentur.

Har arbejdet med erhvervsfilosofi, læring og kapacitetsudvikling hos f.eks. Superbest, Falck, Løveapotekerne, EEA, ION, EDC.

Har med fokus på ledelse, læring og forandring lavet udviklingforløb med f.eks. Albertslund kommune, Lejerbo, Silvan og TDC. Arbejder praksisorienteret med udvikling af ledere og giver ledelsessparring. Herudover konkret personale – og ledelsesudvikling med udgangspunkt i organisationsudvikling og kulturanalyse.

Har lavet konflikthåndteringsforløb for Falck og arbejdet med udvikling og implementering af ny læringsfilosofi hos Mærsk Oil & Gas. Har også arbejdet med værdi-implementering og revitalisering af værdier f.eks. i Danske Bank.

Har vejledt og rådgivet en række ledere og udført HR-udvikling af medarbejdere, der ønsker meningsfyldt forandring og læring i deres liv – og arbejdsliv. Gennem filosofiske samtaleforløb arbejdes der med tænkning, erkendelse, muligheder, motivation, ressourcer og kapacitet.

Har været flittigt brugt som underviser og foredragsholder indenfor temaer som erkendelsesteori, etik, værdier, sokratisk dialog, livslang læring, psykisk arbejdsmiljø, stress, det gode og sunde liv mm.

Har herudover skrevet en lang række artikler om filosofi, eksistens, læring, kommunikation mm.

_AM23399Jakob Bekker-Hansen

Uddannet Medieøkonom fra IMMA 1998 og har siden arbejdet med professionel online/offline marketing både som del af større virksomheder og siden 2003 i eget regi som ejer af bureauet 300dpi.

Har desuden fungeret som vejleder og sparringspartner for en række startups.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om FUEL Danmark

For FuelDanmark er en dygtig underviser ikke bare en “kompetence”, men en menneskelig egenskab og kapacitet. Og mennesker kan gøre en kæmpe forskel.

Hos FuelDanmark går faglighed, menneskelighed, erfaring, professionalisme, pædagogik og dygtighed hånd i hånd. Vi tilknytter kun undervisere og konsulenter som er faglige kapaciteter på deres felt. Herudover kræver vi at vores undervisere er dygtige generalister og har den fornødne menneskelige tæft der skal til for at kunne skabe overblik og professionalisme.

Vores undervisere har gennem årene løst opgaver indenfor en bred vifte af organisationer og virksomheder, i såvel den private og offentlige sektor.

FuelDanmarks undervisere har kapaciteter indenfor: Organisationsudvikling, Excellence tænkning, organisationspsykologi, filosofi, tænkning, coaching, voksenlæring, HR- support, værdiimplementering og IT- support. Alt sammen kapacitet, erfaring og faglighed som kan være med til at udvikle den mentale produktivitet og tænkning i jeres virksomhed.

Når det skal lykkes

Når organisationer pludselig bevæger sig fremad med stor kraft, både i forhold til egne tidligere præstationer og målt i forhold til sine konkurrenter, er der normalt 3 indledende forhold, der normalt springer en i øjnene:

1. Ledelsens engagement!
2. Ledelsens engagement!
3. Ledelsens engagement!

balance

Ledelse er nødvendig. Men det er ikke tilstrækkeligt at have en ledelse med engagement. Ledelse er meget mere! Vi lever i en tid, hvor medarbejdere er veluddannede, selvstændigt tænkende, innovative entreprenører og generelt ansvarsfulde med lyst til spændende udfordringer og livslang læring. Det stiller krav til ledelsen.

Der er generelt tale om et fantastisk potentiale, som fra ledelsens side skal tages alvorligt og iscenesættes, ellers vender medarbejderne deres opmærksomhed imod egen strategisk karriereudvikling, som ikke nødvendigvis kommer virksomheden til gavn. Virksomheden skal kunne stille skarpt på egen metode for at kunne formulere og eksekvere strategiske projekter, der rummer hele virksomheden. De strategiske projekter er sammenhængskraften imellem de nuværende reelle udfordringer og de strategiske ambitioner. Ledelsens kommunikation og adfærd skal give god mening for den enkelte medarbejder.

Det sikrer en ambitiøs udvikling af medarbejderne således, at nye metoder og forbedret adfærd kan øge den organisatoriske præstation. Det er her god ledelse skal stå sin prøve. Hvis engagementet udebliver, og de organisatoriske forhold ikke er på plads, sker der normalt det, at medarbejderne laver en mental fyring, først af den øverste ledelse og derefter af den nærmeste ledelse. En sådan tilstand efterlader en grobund for uproduktiv snak og efterfølgende en ”legitim” mulighed for, at medarbejderen anvender sit potentiale til alt muligt andet uden for virksomheden. Listen er lang og omfatter for tiden: Eksterne MBA uddannelser efter eget valg, triatlon, bygge eget hus m.m.

Hvis strategiske projekter skal være en succes, skal de forventede resultater indfries. Det kræver god ledelse og dygtige medarbejdere. Medarbejderes energi og lyst til at lære er afgørende for, at de nye indbyggede tiltag i de strategiske projekter skal kunne etableres i praksis. Ledelsens opgave er at tilse, at den nye kapacitet er til stede i organisationen og gøre plads til anvendelsen heraf. Det kræver en ledelse som involverer sig direkte i at skabe organisatorisk læring. En ledelse der går forrest som rollemodeller.

FUEL-processen hjælper ledelsen med at iscenesætte, eksekvere og monitorere den nødvendige organisatoriske læring og biddrager således til at det lykkes.