FUEL Danmark’s kapacitet

Robuste metoder der har vist deres værd for ambitiøse og succesfulde individer og organisationer

tempelFUEL Danmarks forretningsgrundlag bygger på en samlet kapacitet af metoder, processer og værktøjer, der har vist et ”bundtræk” i praksis til at kunne støtte og facilitere udviklingen af individers og organisationers evner til ikke kun at være succesfulde i dag, men nok så vigtigt at have den nødvendige ydmyghed og råstyrke til at udvikle de kapaciteter, som strategiske initiativer kalder på. FUEL Danmark gør en dyd af at rense vores metoder for ledelsesmæssige døgnfluer, der bidrager mere til underholdningsværdien end til udviklingen af organisationers værdi i dagens globale virkelighed, der byder på uanede muligheder for dem, der kan håndtere kompleksitet med begavelse og passion. FUEL Danmarks erfaringer kommer fra arbejde med virksomhedstyper i Danmark og Europa inden for: rederivirksomhed, banker, logistik, EU-organisationer, statslige virksomheder, private plejehjem, entreprenørvirksomhed, større detailkæder, life science, elite universiteter m.m., samt virksomheder, der skal gøres klar til salg, samt organisationer der udvikles gennem ejerskab af kapitalfonde.

Nedenfor gives en række eksempler på metoder, der bygger på praktiske og teoretiske erfaringer, der over en årrække er blevet anvendt og udviklet i forbindelse med organisationsforbedringer i private og offentlige virksomheder. I de konkrete udviklingsprojekter vil de nævnte metoder danne udgangspunkt for arbejdet og blive doseret i forhold til vores kunders organisatoriske ambitioner og udfordringer, sammenholdt med eksisterende styrkepositioner samt nuværende kultur, stemning og kapacitet.

Organisational Excellence / Best in Class – metoder og erfaringer skabt og anvendt af de bedste organisationer og virksomheder globalt

FUEL Danmark har erfaring med anvendelse af metoder der bygger på praksis og som udfordrer og udvikler organisations konkurrenceevne markant. Det er eksempelvis metoder som EFQM Excellence Modellen (Europa), Malcolm Baldrige (USA), Deming (Japan, Asien), der er klassiske metoder, som stiller diagnosen og synliggør konkrete forbedringstiltag i organisationen. Der er tale om ”Best Practice” modeller, som løbende bliver opdateret i takt med, at virkeligheden forandrer sig.

Metoderne arbejder med at styrke og forbedre konkurrenceevnen gennem organisatorisk selvsyn, eftersyn og efterfølgende organisatorisk optimering, hvor den organisatoriske viden og erfaring bliver udfordret og anvendt meningsfyldt til sikring af de kapaciteter, der er nødvendige til at indfri strategiske mål og ambitioner. Organisationer som ikke kun kikker efter Best Practice men som i mange tilfælde udvikler New Practice er kendetegnet ved, at de løbende opbygger organisatoriske klogskab og løbende kan fremvise fremragende resultater.

Filosofi og Erhvervsfilosofi – udfordring og udvikling af eksisterende tænkning og handling

FUEL Danmark har erfaring med den store filosofiske værktøjskasse og klassiske erkendelses- og praksismetoder, der muliggør, at mennesker og organisationer kan håndtere virkeligheden begavet. Vi anvender fænomenologi, hermeneutik og erkendelsesteori som baggrund til at iscenesætte begavet tænkning. Med det filosofiske fundament kan vi arbejde med læring, mening, forståelse, refleksion, klogskab og erkendelse som en homogen enhed.

Sense of Coherence – at skabe sammenhæng til gavn for mennesker og organisationer

FUEL Danmark tager udgangspunkt i et sammenhængende billede af virkeligheden, der udvikler og frigør potentialet for mennesker og organisationer. FUEL Danmark stiller skarpt på tre fænomener:

A) Den organisatoriske forståelse for sammenhængen mellem den ydre verden og de muligheder og begrænsninger, som det giver organisationen.
B) Den enkelte medarbejders mening med den nuværende og fremtidige situation for sig selv og for organisationen.
C) Medarbejderens oplevelse og erfaring med i praksis at kunne magte og mestre nuværende krav og fremtidige udfordringer, dvs. den subjektive mestringsevne (Self – efficacy).

New Learning og voksenuddannelse – fra kompetence til kapacitet – fra passivt til aktivt indgreb i den organisatoriske virkelighed

FUEL Danmark arbejder med læring, der skaber resultater for voksne mennesker i professionelle organisationer og har stor erfaring med at iscenesætte læring og viden i ambitiøse virksomheder. Vi ved gennem vores engagement med virksomheder, hvorledes ledelse, processer og organisationens kultur påvirker seriøs læring og kapacitets- og kompetenceudvikling.

Som erfarne virksomhedskonsulenter inspirerer vi til refleksion, som er en væsentlig del af den læring, som sker i arbejdslivet, og vores konsulenter er velbevandrede i førende teoretikere og praksisser på dette felt såsom: Dewey, Kolb, Jarvis, Mezirov, Dreyfus, Schön og Brookfield. FUEL Danmark tager hensyn til den enkelte medarbejders og organisationens behov for meningsfyldt læring ved at fremhæve selvstyret læring som en proces og som et mål i sig selv. Vi tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders evne til ikke blot at vælge midlet, men også kritisk reflektere over og blive bevidst om det dannelsesideal, som grundlæggende skal styre den enkelte medarbejders valg af læringsmål, læringsbehov og læringsstrategi.

FUEL Danmark anskuer læring som en måde at leve på. Vi adresserer derfor temaer inden for læring og arbejde som nøgleelementer i livet.

Voksenpsykologi

FUEL Danmark har stor indsigt i og viden om de psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger, der henholdsvis forhindrer og fremmer voksnes læring og udvikling af deres kapacitet og kompetencer på arbejdet, i uddannelser og i sociale sammenhænge. Vores viden og erfaring med det enkelte menneskes psykologi, livsaldre og udvikling sættes i forhold til læringen i de organisatoriske og samfundsmæssige rammer.

Vejledning (Counselling)

FUEL Danmark anvender blandt andet den filosofiske vejledningspraksis og de sokratiske dialoggrupper som effektiv metode. Vores konsulenters vejledning er drevet af et ideal om ikke at gøre os kloge på de enkelte medarbejderes forhold, men at forsøge at gøre den enkelte medarbejder klog på sine egne forhold. Vores konsulenter superviserer den enkelte medarbejder og virksomhedens arbejde med at skabe sig selv på dets egne vilkår, det vil sige at kvalificere sin selvrefleksion. Herudover udfordrer og italesætter vi den organisatoriske faglighed, disciplin og de værktøjer, der kan og vil understøtte de organisatoriske mål.

Organisationssociologi

FUEL Danmark har globalt udsyn og blik for den gennemgribende globalisering og individualisering i den vestlige verden, og vi er opmærksomme på nye vilkår og nye identitets- og fællesskabsformer, der dukker op. Det enkelte individ er ikke længere bundet op af nationale eller etniske traditioner, kulturer og vaner, men er blevet frie til at opfinde eller skabe sig selv. Vi har en solid ballast i teoretikere som Giddens, Beck, Ziehe og Bauman.

Organisationsteori

FUEL Danmarks arbejde er baseret på de seneste erkendelser inden for organisationsteoriens meget omfattende områder. Gennem vores arbejde har vi erfaring med temaer som formelle og uformelle strukturer, processer og procesledelse, kulturer, v

irksomhedstyper, ledelse, lederstil, lederroller, forretningsmodeller, strategi og forandringer, magt og ind

flydelse, mønstre og atmosfære, perception og kognition, kommunikation og motivation samt organisatorisk bluf.

Kontakt os!

EFTER

FUEL_Processen_Poster_01_450px

Kapacitetsforandring organisation og individ – meningsfyldt kapacitetsforandring og eksekvering.

FUEL_Model_16Organisatorisk perspektiv

Nu skal alle de konkrete handlinger skabe organisatoriske forbedringer, i forhold til det strategiske projekts ambitioner. Medarbejderne præsenterer konkrete nye og relevante ideer i forbindelse med det strategiske projekt. Samtidig gør virksomheden klar til, at den organisatoriske læring indkorporeres, lagres og værdsættes i virksomheden. Det er vigtigt, at den nye viden vandrer mellem medarbejderne og siver ud i organisationen. Der drages konsekvens af de erkendelser, som processen har afstedkommet.
Ledelsen skal her vise sit værd som rollemodel ved at efterspørge, værdsætte og anvende den nye viden i praksis. Der arbejdes med den konkrete organisering og med de ledelsesmæssige metoder, som kan understøtte og optimere det tillærte og sikre kapacitetsændringen. Her vil være tale om skabelsen af nye funktionaliteter, der sikrer fremdrift, skabelsen af nye systemer, fora og teams.

FUEL_processen_E_I_200.jpgIndividuelt perspektiv

Medarbejderne ”vender hjem” til virksomheden og virkeligheden og kan anvende den indhøstede viden og erfaringer i deres nuværende funktion og organisatoriske virkelighed. Den nye viden anvendes i eget fagligt område, men også i andre sammenhænge i virksomheden. Medarbejderen vokser mærkbart ved kapacitetsændringen, da han eller hun har oplevelsen af at blive taget alvorligt og reelt værdsat. Nu skal den nye læring afprøves og anvendes, og virksomheden har gjort klar hertil. Samtidig deler medarbejderen ud af sine erfaringer med den opnåede læring til kolleger, chefer og andre relevante personer i virksomheden. Medarbejderen har en meningsfuld oplevelse af en socialisering ind i et praksisfællesskab i virksomheden, gennem den aktive anvendelse af ny viden. Det er en dannelsesrejse for medarbejderen: Dennes referencerammer ændres og dermed også den grundlæggende opfattelse af viden og erkendelse. Det er en oplevelse af sammenhæng, og det tillærte bearbejdes yderligere med henblik på at kunne være åben og tillære sig ny læring. Medarbejderen erkender gennem denne proces, hvordan han eller hun lærer bedst. Og det er en vigtig erkendelse. På denne måde opnås der klarhed over, hvordan magt og modstand influerer på erfaringsdannelse og læring. Der er tale om medarbejdere, der vokser, og meningsfyldt handler, tænker og lever, hvor de er og udfolder deres maksimale ydeevne.

FUEL_processen_E_F_200.jpgFagligt perspektiv

FUEL Danmark og virksomhedens medarbejdere vurderer og måler graden af den opnåede faglige kompetence og kapacitet og sammenligner denne med det forventede udbytte og niveau. Der gennemføres måling af medarbejdernes egen vurdering af, hvor godt de mestrer en ny disciplin. Nu skal fagligheden integreres i den organisatoriske virkelighed og anvendes. Medarbejderne dokumenterer anden udvikling af deres faglighed set ud fra et anderledes og meningsfyldt perspektiv.. FUEL Danmarks konsulenter giver deres bud på deltagernes faglige niveau inden for den pågældende disciplin med fokus på anvendelsen heraf. Medarbejderne har selv fået en dyb indsigt i deres eget faglige niveau. Og med til denne indsigt hører en erkendelse af egne styrker og forbedringspotentiale.

FUEL_Model_16Læringsperspektiv

Det er vigtigt, at den videre implementering samtidigt bliver begyndelsen på en ny læringsproces. Den nye viden og erfaring åbner op for at se læring som en dynamisk størrelse, som giver resultater. Med kapacitetsændringen for medarbejder og organisation får alle de involverede en oplevelse af, at læring virkelig giver mening og er værdifuld. Læring sker i samspillet med andre mennesker i de organisatoriske sammenhænge, og medarbejderne stiller nye krav til sig selv og til hinanden. Medarbejderne er blevet klogere på egne forhold og lever deres læring.
Virksomhed og medarbejder har fået en lærerig erfaring og erkendelse, af at læring ikke bare er en nytteorienteret og instrumentel størrelse, men er en dynamisk og dyb indsigt i viden, mening og sammenhæng. Og vel og mærke uden oplevelsen af tvang, tidspilde og organisatorisk ligegyldighed. Medarbejderne har fået skærpet deres opmærksomhed og er optaget af, hvordan de praktiserer friheden i liv og arbejdsliv.

Læs videre om “Lærings” processen

Lean Læring & FUEL

LEAN Læring er en metode, der giver virksomheden en samlet tilgang til, hvordan man etablerer sine uddannelsesprocesser og minimerer spild.

FUEL Processen med tilhørende målepunkter og værktøjer er fra starten designet med inspiration fra de 5 klassiske LEAN-principper:

1.  Skabe værdi

2.  Undgå spild

3.  Opbygge en værdiskabende proces (Value Stream)

4.  Skabe Flow – så slutkunden får værdi

5.  Perfektion – gennem løbende forbedringer

Ovenstående principper udmønter sig i følgende egenskaber i FUEL Processen:

ad 1)    Den ultimative værdi drives af den 4-dobbelte bundlinje

ad 2)    Nedbring af læringsspild, på op til 80 %, jagtes løbende gennem målinger og monitorering af meningsfuldhed for organisation og medarbejdere

ad 3)    Den værdiskabende proces styres gennem FUEL processen, der tager sit udgangspunkt i de strategiske mål for den 4-dobbelte bundlinje. Disse mål vil stille krav til til de processer, der sikrer en sammenhæng mellem Kapacitetsforandring-Kapacitetsopbygning og Kapacitetsanalyse.

ad 4)    Der skabes flow gennem de 4 faser Før-Under-Efter- Læring, hvor hver delproces stiller krav til den følgende proces, med hensyn til Organisationsbehov, Medarbejderbehov, Fagligt behov og følgelig Læringsbehov.

ad 5)    Da alle aktiviteter er opbygget som processer med konkrete mål for udbytte, er der skabt grundlag for at styre efter løbende forbedringer gennem hele projektforløbet.